oekse_2017

ØKSE 2017

En forening i fortsat udvikling.
Traditionen tro holdt ØKSE generalforsamling i starten af februar på vores stamsted og trofaste sponsor Vesterlauget. Til forsamlingen deltog mange engagerede ØKSE’r og på baggrund af bestyrelsens oplæg havde vi nogle gode fremadrettede snakke om hvordan ØSKSE skal udvikle sig. ØKSE er medlemmernes klub, og disse snakke var fantastiske for det fremadrettede arbejde.

Efterfølgende havde den nyvalgte bestyrelse konstituerende bestyrelsesmøde, hvor nye ideer og tiltag blev konkretiseret og sat i søen. Herunder kan du læse lidt om hvad ØKSE har gang i i 2017.

Fodboldnyheder:
Damerne deltager i sæsonopstarten i en træningsturnering. Desuden fastholder de træning en gang om ugen med Mikkel Falk som træner. Der er rigtig god tilslutning og opbakning til aktiviteten.
Herrerne kommer i den kommende sæson til at udvikle en del på fodboldaktiviteterne. Der kan nævnes:

  • 11-mandshold i DBU-regi, serie 6.
  • Mandags træning kl 19.00 på huggeblokken (bliver nok til 19.30 og 20.00 når lyset tillader det)
  • Søndagstræning som den plejer kl 13. (kan blive erstattet af 11-mandskampe)
  • 7-Mandskampe om onsdagen som der plejer

Desuden er ØKSE nu officielt blevet til Aarhus første fodtennisklub (forhåbentlig kun eneste kort endnu). D.23. april vil dette blive konstitueret ved en turnering. Læs mere her

I bestyrelsen arbejder vi hårdt på at skabe en ungdomsafdeling. Kardinalpunkterne for dette arbejde er at det er lokalt forankret i Øgaderne og midtbyen generelt. Vi håber at få det op at køre i løbet af 2017, så de små kan få en rigtig lokal sportsforening.

ØKSE har med udgangspunkt i den forgangne indendørssæsons erfaringer besluttet at arbejde målrettet henimod at blive officiel futsal klub. Vi oplever at futsal holdt op imod klassisk indendørs fodbold med bander, har et højere intensitetsniveau og kræver større tekniske kompetencer og bedre sammenspil. Samtidig kan det give en række andre fordele at være officiel futsalklub, og vi ridder på bølgen!

Bestyrelsen er igen i år stærkere end nogensinde, så går du og roder med nogle sportslige initiativer i Øgaderne eller tilstødende bydele, så er det bare med at gribe knoglen. ØKSE er medlemmernes forening og vi håber med foreningen, at kunne skabe samlende aktiviteter sammen med og for beboere i og omkring Århus.

Read More

13978332_10153797737132361_91496075_o

ØKSE signer stjernespiller fra Lystrup

Kenneth Thmsen aka. “Mach T” var i dag med til første træning på Huggeblokken og kan hermed officielt kalde sig ØKSE spiller. Han kommer fra en utrolig succesfuld sæson i Lystrup hvor han i 11-mands fodbold (wow) rykkede sit hold op fra serie 5 til serie 4 for efterfølgende at stoppe på toppen og give klubbens youngsters muligheden for at overtage holdet. En utrolig ydmyg handling fra en dygtig spiller med kanon gode sociale skills både på og uden for banen. Vi forventer os meget af ham og vi er sikre på, at han kommer til at glide lige ind i chargongen og spillestilen på holdet.

Velkommen til Mach T!

Read More

thumb_IMG_2613_1024

ØKSE Mini turnering på Blokken

“Det er ligsom at være til Northside, bare med fodbold istedet for musik”, sagde Andreas Skamby mens han veltilfreds lænede sig tilbage i en af de opstillede festival-klap-stole langs sidelinien til den lille bane, som ekstraordinært var stillet op til lejligheden på blokken i dag. Han havde også lige scoret 2 mål. Så deet…

I dag afholdte ØKSE nemlig sin første helt egen miniturnering. 3 vs 3 på små mål og lille bane, grill og pølser og sågar en præmie til vinderne: en middag på Vesterlauget og øl til.

12 spillere troppede op – en havde endda forceret sine Northside tømmermænd – og stillede op til DYP – Draw your partner. Der blev trukket lod og uden videre begyndte turneringen.

Turneringen var en stor succes og bød på masser af mål og hyggelig fodbold. Nedenfor er nogle billeder fra dagen som siger det hele.

Vi har talt om, at “det skal vi da helt sikkert gøre igen!” – “Så skal vi os ha en pokal næste gang!” – “Eller måske en huggeblok som står heroppe og som vi kan gravere vindernavnene ind i..!?”
Idéerne er der til en 2’er, så det laver vi selvfølgelig!

glæd jer til næste miniturnering. Det bliver fedt!

ØKSE HAK!

thumb_IMG_2592_1024

thumb_IMG_2596_1024

thumb_IMG_2598_1024

thumb_IMG_2610_1024

thumb_IMG_2613_1024

thumb_IMG_2627_1024

thumb_IMG_2619_1024

thumb_IMG_2620_1024

thumb_IMG_2621_1024

thumb_IMG_2612_1024

thumb_IMG_2608_1024

thumb_IMG_2604_1024

Read More

maxresdefault

ØKSE – FC Jura 2 – 0

Okay, her kommer referatet fra kampen mod FC Jura.

Jeg vil begynde med nogle generelle betragtninger og derefter slå ned på relevante detaljer. Men først skal der være en stemningsskabende indledning, der ligesom sætter scenen, et billede, en sjov detalje, noget om vejret, eller endnu bedre: den lille hare, der løb ind over banen under den kamp, der blev spillet inden vores kamp. Eller jeg kunne nævne, at Simon var på lægterne (et idiotisk ord, hvorfor bruger sportsjournalister altid det), og at han havde to dåseøl med. Min kæreste var der også, med vores nyfødte datter, men hun kunne ikke komme ind på banen med barnevognen, sagde hun senere, så hun så kampen (2. halvleg) ude fra vejen.

Det blev en rodet kamp, evt. en ujævn affære, hvor vi havde svært ved at finde hinanden med vores afleveringer, fordi der var for langt imellem kæderne. Måske skyldtes dette Juras taktiske snilde, måske skyldtes det vores dårlige kondi, hvad ved jeg. Men vi havde flere chancer end dem, og på den måde kan man sige, at det var fortjent, at vi vandt. Jeppe lavede det første mål på et smukt (eller er det bedre med vidunderligt?) langskud kort inde i første halvleg, mens Kristoffer slog det sidste søm i modstanderholdets kiste kort før slutfløjtet. Hvad min egen indsats angår er jeg mildt skuffet, uden at kampen dog kommer til at kaste skygger ind over de kommende dage. (I morgen er der atter en dag, og sodavandsautomaterne er fulde).
Mine nye fodboldstøvler, et par sølvgrå og pink Nike Mercurial Victory II købt i Sportmaster i Storcenter Nord, var gode at spille i, og jeg fik ingen vabler, måske fordi jeg forudseende nok havde tapet tæerne ind sportstape. Nu slår det mig, at dommeren havde tatoveringer på underarmene, hvad forestillede de mon? Var det kinesiske skrifttegn, eller kanske et anker?

Af Martin Lykke Nielsen

Read More

Søndagsbold på Huggeblokken

ØKSE Herrer får sin egen miniturnering

I Weekenden under North Side Festival appellerer ØKSE alle sine medlemmer til at komme ud og spise brunch på grillen, svede lidt og starte søndagen om i fantastisk selskab, inden man evt. skal ned og høre mere musik på NS16.

ØKSE stabler nemlig sin helt egen miniturnering på benene på hjemmebanen, Huggeblokken søndag den 19. juni kl. 13-16.

Konceptet er enkelt og sikkert. Vi skal have det sjovt og spille FODBOLD!

——————————————————–
Mere om turneringen:
Den sædvanlige søndagsbold udvides til en særlig ØKSE mini-turnering i anledning af sæsonens afslutning.
– Små hold af 4 vs. 4 på små mål.
– Turneringsform: DYP (Draw your Partners)
– Præmie til vinderne: Aftensmad og en øl på Vesterlauget til hele holdet!
– Grill – med pølser på.
– Musik – Fra ghettoblaster – Måske er vi heldige at få noget live..
– Fodtennisbane ved siden af.
– FODBOLD

Vi skal da spille en lille hyggeturnering, hvor vi prøver at samle så mange som muligt fra klubben til en hyggelig sommerdag inden mange farer afsted på ferier.

Vi har sidste kamp i turneringen i ugen op til dette event. Så kom glad og vær med til en art sæsonafslutning og miniturnering.

Vi ses på blokken!

ØKSE HAK
——————————————————–

Meld dig til og se status og updates på Facebook eventet

Read More