Skip to main content

HAK til AIA Tranbjerg 4

ØKSE leverede et fornemt comeback, på trods af en usikker start i forsvaret.

Vejret var solrigt, lidt lummert og med en svalende brise da AIA Tranbjerg 4 tog imod ØKSE på banerne ved Grønlykke Allé i tranbjerg. Dommeren var i fløjtehumør det meste af kampen, og da hans første fløjt havde lydt, gik der ikke lang tid før ØKSE leverede første hak. Simon Christensen, fik tilkæmpet sig bolden på midten af banen og sparkede den selv ind i det lange hjørne bag en usikker Tranbjerg keeper. Det hurtige mål virkede dog ikke til at ryste hjemmeholdet og de fik hurtigt udlignet, med en lang bold op i ØKSEs forsvar, en opskrift de brugte igen, da de fik scoret til 2-1. selvom ØSKE sad på bolden og havde godt styr på nærkampene, var det Tranbjerg der var mest effektive i angrebet. Et flot hovedstødsmål fra et hjørnespark øgede deres føring til 3-1. Dette fik ØKSE til at øge tempoet i momenter, og netop disse temposkift gav afkast, først Simon Christensen igen til 3-2 og kort før pausen, Carsten Munk Jørgensen til 3-3.

Anden halvleg var en rodet affære, med mange fløjt fra dommeren og mange indkast. Der var god lyd blandt ØKSEs spillere og det lykkedes kun Tranbjerg at blive farlige en enkelt gang, hvilket førte til en flot redning fra Emil Johnsen på målet. Det lykkedes også ØKSE at tilkæmpe sig chancer, flere store blev det til, bla. et frispark fra Carsten Munk Jørgensen der gik på stolpen. med 10 min. igen lykkedes det endelig at få bolden i mål, denne gang affødt af flot sammenspil ml.  Kasper Brinck Kristensen og Christian Emil Brinck, der kunne sparke bolden i mål. Dette blev kampens resultet 3-4 til ØKSE, ikke en skønhed af en kamp, men dog en sejr.

/Elias

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *