Søndagsbold på Huggeblokken

ØKSE Herrer får sin egen miniturnering

I Weekenden under North Side Festival appellerer ØKSE alle sine medlemmer til at komme ud og spise brunch på grillen, svede lidt og starte søndagen om i fantastisk selskab, inden man evt. skal ned og høre mere musik på NS16.

ØKSE stabler nemlig sin helt egen miniturnering på benene på hjemmebanen, Huggeblokken søndag den 19. juni kl. 13-16.

Konceptet er enkelt og sikkert. Vi skal have det sjovt og spille FODBOLD!

——————————————————–
Mere om turneringen:
Den sædvanlige søndagsbold udvides til en særlig ØKSE mini-turnering i anledning af sæsonens afslutning.
– Små hold af 4 vs. 4 på små mål.
– Turneringsform: DYP (Draw your Partners)
– Præmie til vinderne: Aftensmad og en øl på Vesterlauget til hele holdet!
– Grill – med pølser på.
– Musik – Fra ghettoblaster – Måske er vi heldige at få noget live..
– Fodtennisbane ved siden af.
– FODBOLD

Vi skal da spille en lille hyggeturnering, hvor vi prøver at samle så mange som muligt fra klubben til en hyggelig sommerdag inden mange farer afsted på ferier.

Vi har sidste kamp i turneringen i ugen op til dette event. Så kom glad og vær med til en art sæsonafslutning og miniturnering.

Vi ses på blokken!

ØKSE HAK
——————————————————–

Meld dig til og se status og updates på Facebook eventet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *