Skip to main content

HAK til AIA Tranbjerg 4

ØKSE leverede et fornemt comeback, på trods af en usikker start i forsvaret.

Vejret var solrigt, lidt lummert og med en svalende brise da AIA Tranbjerg 4 tog imod ØKSE på banerne ved Grønlykke Allé i tranbjerg. Dommeren var i fløjtehumør det meste af kampen, og da hans første fløjt havde lydt, gik der ikke lang tid før ØKSE leverede første hak. Simon Christensen, fik tilkæmpet sig bolden på midten af banen og sparkede den selv ind i det lange hjørne bag en usikker Tranbjerg keeper. Det hurtige mål virkede dog ikke til at ryste hjemmeholdet og de fik hurtigt udlignet, med en lang bold op i ØKSEs forsvar, en opskrift de brugte igen, da de fik scoret til 2-1. selvom ØSKE sad på bolden og havde godt styr på nærkampene, var det Tranbjerg der var mest effektive i angrebet. Et flot hovedstødsmål fra et hjørnespark øgede deres føring til 3-1. Dette fik ØKSE til at øge tempoet i momenter, og netop disse temposkift gav afkast, først Simon Christensen igen til 3-2 og kort før pausen, Carsten Munk Jørgensen til 3-3.

Anden halvleg var en rodet affære, med mange fløjt fra dommeren og mange indkast. Der var god lyd blandt ØKSEs spillere og det lykkedes kun Tranbjerg at blive farlige en enkelt gang, hvilket førte til en flot redning fra Emil Johnsen på målet. Det lykkedes også ØKSE at tilkæmpe sig chancer, flere store blev det til, bla. et frispark fra Carsten Munk Jørgensen der gik på stolpen. med 10 min. igen lykkedes det endelig at få bolden i mål, denne gang affødt af flot sammenspil ml.  Kasper Brinck Kristensen og Christian Emil Brinck, der kunne sparke bolden i mål. Dette blev kampens resultet 3-4 til ØKSE, ikke en skønhed af en kamp, men dog en sejr.

/Elias

Rekord stor sejr på Huggeblokken

Andreas Skamby tropper vandt 10-1 over VIK. De ni spillere var Andreas Harnish på mål Skamby(2) og vindal i forsvaret, Thorborg(3), Falk(1) og Luc på midtbanen, Gysbæk(3) angreb udskiftere Skriver(1), Melchiorsen.

Efter en lettere usikker start på sæsonen med 3 nederlag i træk, tog ØKSE-tropperne i dag revanche med en rekord stor sejr over nr. 1 i puljen. En usvigeligt velforberedt træner, Andreas Skamby var arkitekten bag sejren og kan nu bryste sig af at være klubbens eneste ubesejrede træner til dato.

I dag gik alting op i en højere enhed. Efter 2 minutter kom ØKSE foran på et gennemspillet angreb, og med en lille smule tumult foran mål, bragte Thorborg holdet foran. Han stod også for mål nr. 2 efter et flot oplæg fra Falken på midten.

Mål nummer tre, måske årets mål, blev scoret af Falk, som flugtede direkte på et langt udspark fra VIK’s målmand, som han uden skru i bolden returnerer nådestløst hen over alle spillere og en prisgivet målmand, fra eget felt. Et helt uvirkeligt godt spark!

3-1 ved Pausen

Fra 2. halvlegs start strammer ØKSE grebet igen og tvinger al håb ud af modstanderen med 2 kontramål scoret af Gysbæk og Skriver. Herefter er kampen reelt set afgjort. Men ud af det blå vælter vreden op i Vindal, som nedlægger en to meter høj VIK spiller i et brydegreb og begår et klodset straffespark. Men ingen har nogensinde scoret på straffe mod Keeper Harnisch og i dag var ingen undtagelse. Bolden rammer stolpen og reposten ryger ud til Falk, som sender Skriver afsted i et kontra som kontant omsættes til mål af Gysbæk.

Herefter sætter ØKSE sig på kampen og i lange perioder er det spil til ét mål, hvor både Skamby(2) og Thorborg(1) og Gysbæk(1) hugger VIK’s målmand til pindebrænde.

Kampen ender 10-1 efter en flot og koncentreret indsats, hvor det taktiske oplæg og gejsten fra start af gjorde forskellen, og hermed skrev ØSKE historie med den største sejr i klubbens historie.

Vi sluttede af med at råbe ØKSE HAK 10 gange mens vores modstandere slukøret forlod Huggeblokken.

Kampreferat
Falken & Skriver

Flot 5. plads til Jysk mesterskab

d. 15. februar var 6 ØKSEr på eventyr i Aalborg. De havde fået en unik chance for at gøre det samme som landsholdet gjorde i 92: at vinde et mesterskab efter at være kommet med på en afbud. Samtidig var det klubbens første mesterskab nogensinde og så endda under Aalborgs Superliga stadion… Stemningen var hermed sat.

Vi startede med vanlig overskud i omklædningsrummet og under opvarmningen omend med en vis forventningsfuld dæmper på. Men ingen kan lægge låg på en ØKSE ikke engang ØKSE selv og pludselig var det vores tur til at spille…

Vi mødte det, på papiret nemmeste hold, men måtte hurtigt sande, at de altså havde trænet lidt hjemmefra og var noget skarpere end os. Vi tabte 0-7…

Derefter mødte vi det tætteste vi vel kommer på en ærkerival: Murerne fra Stark, men lige godt blev det og vi tabte 3-10 til bl.a. en veloplagt duo af Carsten og Søn.

Derefter de høje Oranje klyner fra det nordjyske helvede. 3-7

Den sidste kampe kan jeg ikke huske…

Alt i alt en meget flot 5. plads til Jysk mesterskab. Og selvom det ikke blev til den samme succes som i 92, fejrede vi det alligevel med en tur på den Gyldne måge med vores ærkerivaler.

Herligt ØKSEventyr

10711_10152518439931199_8070063130624976026_n

1506726_10204619060328758_3746274093577775494_n

11008386_10152518440086199_1912466747860112640_n

10984518_10204619059608740_656938965925855196_o

Fusion med Kvindeklubben KMF

Fra om med januar 2015 fusionerer ØKSE med venindeklubben KMF, Kvalitetstid Med Fodbold som har 1 damehold på ca. 25 medlemmer.
Dermed kommer ØKSE op på et samlet medlemstal på omkring 60 medlemmer!

Vi er meget glade og stolte over at vi har fået slået disse to klubber sammen, som i forvejen kender hinanden ret godt. Mange af pigerne er nemlig koner, kærester, mødre eller elskere til herrespillerne og har derfor en naturlig tæt relation til hinanden.
Det er derfor på tide, at vi også forener vores klubber. Der er nemlig mange økonomiske og praktiske fordele ved dette ægteskab, foruden kærligheden til fodboldspillet. F.eks. kan vi deles om kontingentet til DBU, vi kan dele udgifter til materialer (bolde mv.), vi kan lave fælles træninger og holde en masse sjove fester.

Skal vi så til at spille mix-fodbold?

Dame- og Herreholdene kommer som udgangspunkt til at spille hver for sig og det får ingen konsekvenser for hverken træningstider, kampprogram eller kontingent.

Til gengæld giver det mulighed for at vi kan træne en ekstra gang om ugen for dem som har lyst!

Pigerne træner nemlig om torsdagen og herrerne om søndagen og efter vi har fået skovvangskolens store anlæg til rådighed i udesæsonen, er der nu plads til at pigerne kan træne side om side med drengene om søndagen og omvendt.

Som udgangspunkt skal vi ikke spille mixfodbold til træning og vi opretter stadig seperate events, men hvis der er stemning for at prøve mix-spillet af, så gør det endelig!